Asiaq har medio marts været udsat for et ransomware-angreb. Ved et ransomware-angreb forsøger kriminelle af afpresse virksomheder ved at gøre deres data og systemer utilgængelige.
- Vi har været udsat for alvorlig cyberkriminalitet, men heldigvis har vi en sikkerhedskopi af det meste af Asiaqs data, så de kriminelle får ikke noget ud af deres angreb.
Angrebet betyder, at der går nogle uger, inden Asiaq er tilbage til normal drift. Det gælder også for Asiaqs vejrhjemmeside, som mange borgere benytter i forbindelse med sejlads.
- Asiaq tager situationen meget alvorligt, og vi arbejder på højtryk for at få taget hånd om de skader, som angrebet har medført, samt for at øge vores IT-sikkerhed, udtaler Direktør i Asiaq Mette Skarregaard.
Asiaq beklager de konsekvenser, som cyber-angrebet har for vores brugere og kunder.