I dag er en festdag! For første gang nogensinde kan større fly lande i Nuuk på den nye 2.200 meter lange landingsbane. Åbningen af den nye lufthavn er en historisk milepæl for byen, men også for hele Grønland.
Asiaqs landmålere og landinspektør har siden projektets start hjulpet til med opmåling og kontrol af anlæggelsen af den nye lufthavnsbygning, kontroltårnet og den nye landingsbane. Det har været et arbejde præget af stor præcision, og vi er stolte over at have bidraget til et så stort og betydningsfuldt anlægsprojekt.
Stort tillykke til os alle sammen! Lad os fejre denne fantastiske dag og fremtiden, der ligger foran os med de mange nye muligheder, som lufthavnen åbner op for.